Projekter - solcelle anlæg

Udvikling, trends, udbredelse

Båret på politisk og økonomisk velvilje, er udbredelsen af solcelle anlæg på hastig fremmarch i mange lande.

EU har meddelt i marts 2007, at i 2020 forventes 20% af energien i Europa at være baseret på vedvarende energi. I september 2008 meddelte European Photovoltaic Industry Association (EPIA), at målet for 2020 bliver at den producerede elektricitet fra sollys bidrager med 12% til det samlede elforbrug i Europa. Dette svarer til 390 GWp produceret af solcellesystemer i Europa.            
I slutning af 2008 var der installeret 15 GW (giga watt = 1000 mega watt) PV globalt. Europa fører med 9 GW, hvoraf alene tyskland har 5,3 GW installeret.

 

Støtte og incitamenter

 

Der eksisterer et stort, folkeligt ønske om udbredelse af vedvarende energi i mange lande. Dette ønske nærer politiske beslutninger om at fremme oprettelsen af solcelle anlæg. Eftersom elektricitet, som produceres af solcelle, endnu ikke kan konkurrere på markedsvilkår, er der behov for støtteordninger af forskellige art. En række lande er aktive med incitamenter. Danmark er ikke et af disse lande.

Tidligere blev tilskuddet tildelt direkte ved selve oprettelsen af solcelle anlægget, men erfaringerne var blandet, da én gang tilskud ikke førte til opførelse af robuste, langtids holdbare anlæg.

De sidste år har hoved incitamentet fået en anden form, kaldet FIT (Feed-In Tarrif – betaling for hver produceret kWh). Denne type støtte eksisterer i over 40 lande. Landene og de centrale el-selskaber forpligter sig til:

a.     at tage imod alt det aftalte producerede elektricitet

b.     at betale høj, fast pris for hver kWh produceret

c.      aftalerne gælder et fastaftalt antal år, typisk 20 – 25 år frem, som er den projekterede levetid for solcelle anlæg

På denne måde er det i entreprenørens interesse at sikre produktion af så meget elektricitet som muligt, og at sørge for vedligeholdelsen og holdbarheden af anlægget.

Hvert land har sine specifikke former for støtte. Forskellige Feed-In Tarrif ordninger er baseret på størrelsen af anlægget, der er forskellige FIT for tag-integrerede anlæg og landsmonterede, FIT kan være inflationssikret, FIT forpligtelsen varer bestemt antal år, etc. Desuden ændres betingelser for nye aftaler jævnligt, hvad påvirker strømmen af nye projekter til det enkelte land; mens Spanien var meget populær i 2008, så blev Italien til det foretrukne land i 2009.